| Kapflyvningssæsonen
|
|
| Indledning
Fra midt i maj tilsidst i august afvikles kapflyvningerne med brevduer hver lørdag. Man løslader duerne et sted mellem 200 og 1000 km fra hjemmet og i løbet af meget kort tid er de i stand til at finde retningen hjem - ikke blot til Danmark, men også til det lille firkantede hul, som idgør indflyvningen til dueslaget. Og den hastighed de klarer det på: En due sluppet i Basel kl. 5 om morgenen vil med nomal flyvehastighed være i stand til at lande på sit dueslag mellem kl. 17 og 18 samme dag uden at være mellemlandet undervejs. Forberedelsen Man kan sammenligne en brevdue med en topidrætsudøver. På samme måde som man ikke kunne finde på at bede enhver af os om fuldstænding uden træning at deltage i et marathonsløb, så kunne ingen brevdueejer drømme om at sende en brevdue uforberedt på kapflyvning. Forøvrigt ville det være nytteløst at sende utrænede duer - for som med idrætsudøvere uden træning, så ville også brevduer uden træning komme ubehjælpeligt bagefter. Afsendelsen Når brevduerne skal på kapflyvning, indleveres de i den lokale brevdueforening. Her påsættes duerne en gummiring påtrykt et nummer -noget som skal hjælpe til at kontrollere - hvornår duen kommer hjem. Duerne samles i specialbyggede transportbiler, der er indrettet med rigelig plads, luft og lys. Heri køres de frem til løsladelsesstedet, hvor der findes eksperter, som i nært samarbejde med meterologerne finder frem til, hvornår duerne kan løslades. Brevduerne får foder og vand på slipstedet, hvorefter de er klar til hjemturen. Kapflyvningen og hjemkomsten Når kurvene er åbnet, farer duerne ud og de samles i een stor flok i luften. Her kredser de et par gange for at orientere sig og så går turen mod de hjemlige slag. Hjemme ved dueslagene venter ejerne spændte. Der spejdes mod horisonten. Ingen fugl på himlen overses. Pludselig ses en due i det fjerne. Den slår vingerne sammen på en måde, så den nærmest ser ud til at ville skrue sig gennem luften. Jo- den er god nok: Den vil lande her på dueslaget. Så sidder hjertet helt oppe i halsen på brevdueejeren. Det gælder om at få duen ind i en fart. Gummiringen, som duen har om benet, skal anbringes i et kontrolur, så den nøjagtige tid for hjemkomsten kan konstateres. Efter hjemkomsten bliver der selvfølgelig kræset for duen med lidt småfrø eller andre lækkerier. Derefter har dueejeren igen tid til at spejde mod himlen. Hvornår kommer den næste due?? Lidt efter fyldes slaget påny - alle duerne er hjemme. De hjemkomne duer er igen optagne af at passe pligterne i reden, som partneren har måttet passe alene under fraværet. Men allerede kort tid efter hjemkomsten ses duerne igen i luften. Trætheden er hurtigt ovre. Flyveglæde og brevduer hører sammen. |
|